BIBELUNDERVISNING
ved James Jacob Prasch
Ordspr. 12,22:
Løgnagtige læber vækker Herrens afsky,
de, der taler sandhed, har hans velbehag.
Ordspr. 20,23:
To slags vægtlodder vækker Herrens afsky,
falsk vægt er af det onde.
En kort forklaring til billedteksten herunder:
På hebræisk er det sådan at hvis 2 ord har samme rod, så har det en teologisk betydning.
Det hebræiske ord ”dvar” kan derfor forstås både, som HONNING og GUDS ORD. Vi læser igen og igen at de ord, som en profet modtog skulle han spise, og at det var ham sødt i munden. Mannaen i ørkenen var ifølge grundteksten DVASH (honning) og for en jøde på Jesu tid var det et billede på Guds ord,
for dvar adonai betyder guds ord, og ordene dvar og dvash har samme rod, og Jesus forklarer i
Joh. kap. 6 at det var et billede på Ham selv (ordet, som er ånd og liv). Hav det i tankerne når du læser om honning i Bibelen!
Salme 119,103-107:
Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand, derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.
SNARERE END DU TROR
Vi læser i Matt. 24, 3-13:Mens han sad på Oliebjerget, kom hans disciple, da de var alene, hen til ham og sagde: »Sig os, hvornår dette skal ske, og hvad der er tegnet på dit komme og verdens ende?« Jesus sagde til dem: »Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild. I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme! For det skal ske, men det er endnu ikke enden. For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv. Alt dette er begyndelsen på veerne. Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.
Jeg citerer ikke denne skriftpassage for at skræmme nogen. Jesus siger selv at vi ikke skal lade os skræmme, men Han siger så også "Men den, der holder ud til enden, skal frelses.” og det er jo sådan at Gud i sin kærlighed altid advarer os om kommende domshandlinger for at hjælpe os til at være beredte. Når Jesus bruger veer hos en fødende kvinde, som billede på begivenhederne i de sidste dage, så fortæller det os at begivenhederne vil komme med konstant kortere mellemrum og kraftigere og kraftigere.
Ingen af os ved hvornår vi skal herfra, min ene fætter faldt som helt ung veltrænet mand pludselig død om på grund af en blodprop, og men kusine var på en spadseretur med familien anden juledag, og hendes 48-årige mand faldt død om. Derfor er det vigtigt at vi løbende ransager os selv om vi følger den sande Jesus.
For som før påpeget roste Paulus korinterne for deres tro, men skrev alligevel således til dem:
første Kor. 13,5: Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.
Og
Anden Kor. 11,3-4:– men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.
Hvis vi løbende har behov for at ransage os selv fordi vi ikke kender dagen hvor vi skal herfra, hvor meget mere bør vi så ikke ransage os selv, når begivenhederne i verden viser at det snart skal ske, Jacob viser ganske godt at det kan ske meget snart, og det kan du se ved at klikke her.