BIBELUNDERVISNING
ved James Jacob Prasch
Ordspr. 12,22:
Løgnagtige læber vækker Herrens afsky,
de, der taler sandhed, har hans velbehag.
Ordspr. 20,23:
To slags vægtlodder vækker Herrens afsky,
falsk vægt er af det onde.
En kort forklaring til billedteksten herunder:
På hebræisk er det sådan at hvis 2 ord har samme rod, så har det en teologisk betydning.
Det hebræiske ord ”dvar” kan derfor forstås både, som HONNING og GUDS ORD. Vi læser igen og igen at de ord, som en profet modtog skulle han spise, og at det var ham sødt i munden. Mannaen i ørkenen var ifølge grundteksten DVASH (honning) og for en jøde på Jesu tid var det et billede på Guds ord,
for dvar adonai betyder guds ord, og ordene dvar og dvash har samme rod, og Jesus forklarer i
Joh. kap. 6 at det var et billede på Ham selv (ordet, som er ånd og liv). Hav det i tankerne når du læser om honning i Bibelen!
Salme 119,103-107:
Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand, derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.
MISFORSTÅELSER OMKRING ENDETIDEN
NB. Inden du læser videre bedes du læse den meddelelse om manglende links, som jeg har sat ind, som et separat dokument forneden under sideteksten. Du kan klikke på feltet, så får du mulighed for at scrolle igennem dokumentet, og så lige én ting mere: Jeg har følt det nødvendigt at give en del information, som hjælp til forståelse af Jacobs undervisning om emnet, så du skal læse en del inden du kommer frem til linket til hans undervisning, men jeg håber at du får gavn af at læse det.
Mange går rundt med fejlopfattelser af hvad Bibelen siger om endetiden fordi det, der står i grundteksterne er vanskelige at oversætte til dansk eller engelsk uden en længere medfølgende forklaring, som der ikke er plads til i bibeloversættelserne.
Derfor er det godt at få en undervisning over emnet af én, der læser og taler både græsk og hebræisk.
Jeg vil lige for en ordens skyld forklare nogle ord, som bruges i underteksterne, da selve underteksten ikke er det ideelle sted at bruge til en sådan forklaring:
Og så Lidt om de israelske festdage/hellige dage:
Når jeg i underteksterne bruger udtrykket ”fastlagte dage” så er der tale om at Jesus opfyldte visse ting på de dage de i Mosebøgerne var fastsat til at skulle ske.
Et eksempel er påsken: Jesus er Guds lam, der blev ofret til soning for vore synder. Det lam skulle være absolut fejlfrit (lydefrit) for at være et fuldgyldigt sonoffer, og det er sådan med påsken ifølge 2. Mosebog at de lam, der skulle bruges til påskemåltidet (det slagtede lam som billede på Jesus) skulle udtages fra flokken på den 10. dag i Nisán måned og disse lam skulle så i perioden frem til den 14. i Nisán (hvor de skulle slagtes) undersøges om de var fejlfri , og Gud befalede at den 14. Nisán skal være påske i al evighed.
Følgelig red Jesus ind i Jerusalem på den 10. dag i Nisán (palmesøndag), og i perioden frem til den 14. gjorde sanhedrinen deres yderste for at finde fejl hos Ham, men det kunne de ikke, og så blev Han ofret på korset den 14. i Nisán
Om Græske ord i underteksterne:
Græsk staves jo ikke med et latinske alfabet, som vi bruger i dansk og engelsk. Det betyder at hvis man vil bruge det latinske alfabet til at skrive et græsk ord, så staver man det fønetisk, altså på en måde, hvor de latinske bogstaver beskriver lyden af ordet, så godt, som muligt. For eksempel ser det græske ord for dage således ud: ημέρες og det kan så for eksempel staves således: iméres.
Der findes ikke en vedtaget rigtig måde at stave græsk på med det latinske alfabet, så jeg har stavet det fønetisk efter mit eget øre.
om Daniels 70 åruger:
Inden du ser Jacobs undervisning vil jeg anbefale at du læser det jeg skriver herunder om Daniels profeti om de 70 åruger
Vi læser i Dan. 9,24-27: Halvfjerds uger er fastsat for dit folk og for din hellige by, før overtrædelserne bliver tøjlet, synden bragt til ophør og skylden sonet, før den evige retfærdighed kommer, før profeternes syner bliver beseglet, og det højhellige bliver salvet. Du skal vide og forstå: Fra den tid ordet om at genopbygge Jerusalem udgik, og indtil der kommer en salvet fyrste, er der syv uger. I 62 uger skal det stå genopbygget med torve og gader. Men det er trængselstider! Når de 62 uger er gået, bliver en salvet fjernet uden dom, og byen og helligdommen ødelægges af en fyrste, der kommer med sin hær. Han får sit endeligt i en stormflod. Det er besluttet, at ødelæggelserne skal vare, indtil krigen er forbi. Han vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge. Men midt i ugen vil han bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør. Ødelæggeren kommer på vederstyggelighedens vinger, og det varer, indtil den ødelæggelse, der er besluttet, vælder frem mod ødelæggeren selv.«
På hebræisk er det sådan at en uge betyder 7 akkurat, som et dusin hos os betyder 12 og en snes betyder 20. Stort set alle bibelkyndige er enige om at de uger profetien her taler om er perioder af 7 år efter månekalenderen (altså 7 x 360 dage, da et måneår er på 360 dage).
De 70 uger behøver ikke at være én sammenhængendeperiode. Jacob mener (og det gør jeg også), at de første 69 uger er én sammenhængende periode. Det er i hvert fald et faktum at det rammer ret godt med at Jesus [Messias (den salvede)] blev født 69 x 7 år efter at Artaxerxes gav Ezra bemyndigelse og midler til at genopbygge Jerusalem og Templet.
Den halvfjerdsindstyvende uge er ikke i direkte uafbrudt forlængelse af de første 69 uger, for de 70 uger er bare den tid Gud handler med jøderne, for som det står: Halvfjerds uger er fastsat for dit folk og for din hellige by før overtrædelserne bliver tøjlet, synden bragt til ophør og skylden sonet (Daniels folk er jo jøderne, og den hellige by er Jerusalem). Ind imellem enden af den niogtresindstyvende uge og begyndelsen af den halvfjerdsindstyvende uge har vi en periode, som vi ikke har fået oplyst længden af, som er hedningernes tidsalder. Det er altså den periode, der er dedikeret til kirken, hvor Gud ”indhøster” alle de, af de ikke-jødiske folk, som Han har forudset vil omvende sig og tage imod Jesus.
Om underteksterne her i budskabet:
I slutningen af videoen er der en spørgetid, og her forekommer det at der tales i munden på hinanden, og det er jo nærmest umuligt at undertekste , men jeg har gjort et forsøg.
PS! Jeg har redigeret lidt i videoen! Det har jeg gjort fordi dem,
der har lagt under-visningen ud på YouTube (hvor jeg ifølge
aftale med Jacob henter de af hans budskaber, som jeg bringer her på siden),
har lagt nogle sekvenser ind med videoer, som ikke har noget med
selve undervisningen at gøre, og det har jeg klippet ud. Derfor er der en lidt
pludselig overgang fra selve undervisningen til spørgerunden i slutningen af videoen.
Du kan se undervisningen ved at klikke her.