BIBELUNDERVISNING
ved James Jacob Prasch
Ordspr. 12,22:
Løgnagtige læber vækker Herrens afsky,
de, der taler sandhed, har hans velbehag.
Ordspr. 20,23:
To slags vægtlodder vækker Herrens afsky,
falsk vægt er af det onde.
En kort forklaring til billedteksten herunder:
På hebræisk er det sådan at hvis 2 ord har samme rod, så har det en teologisk betydning.
Det hebræiske ord ”dvar” kan derfor forstås både, som HONNING og GUDS ORD. Vi læser igen og igen at de ord, som en profet modtog skulle han spise, og at det var ham sødt i munden. Mannaen i ørkenen var ifølge grundteksten DVASH (honning) og for en jøde på Jesu tid var det et billede på Guds ord,
for dvar adonai betyder guds ord, og ordene dvar og dvash har samme rod, og Jesus forklarer i
Joh. kap. 6 at det var et billede på Ham selv (ordet, som er ånd og liv). Hav det i tankerne når du læser om honning i Bibelen!
Salme 119,103-107:
Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand, derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.
OKSENS STYRKE
Igennem alt mit oversættelsesarbejde af gode engelsksprogede budskaber er jeg stødt på
så mange fejloversættelser i den danske Bibel at jeg næsten har mistet overblikket over
hvor mange der er.
Budskabet her om oksens styrke er et godt eksempel, for Ordsp. 14,4 spiller en
væsentlig rolle i den undervisning Jacob Prasch giver her. Den danske oversættelse heraf
lyder: "Når der ikke er okser, er der korn i krybben, udbyttet øges ved tyrens kraft".
Til sammenligning siger originalteksten: "Når der ikke er okser, er krybben tom, men udbyttet
øges ved tyrens kraft"(understregningerne er mine). Altså siger den danske oversættelse det direkte modsatte af originalteksten.
Desværre er ret mange af de fejloversættelser jeg er stødt på lige så graverende, som den her nævnte.
Derved pilles så kraftigt ved Guds ord at det mister meget af sin ”saft og kraft”
og megen af den bibelundervisning vi møder her til lands er da også både kraftløs og misvisende.
For Bibelen på originalsprogene gælder det Esajas siger her i Es. 55,10-11: For som regnen og sneen falder fra himlen
og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke Virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.
Jeg er fuldstændig overbevist om at Bibelen er Guds ord, og at Guds ord er sandhed,
sådan at forstå at det er den eneste sandhed der findes. (den tilføjelse er jeg nød til at indføje her
i vor postmoderne tid, hvor ethvert menneske mener at have sin egen "sandhed").
Jeg er også overbevist om at Gud er den bedste underviser vi kan forestille os, så Hans egen undervisning (Bibelen) kan i samarbejde med Helligånden, som er givet til alle dem, der i sandhed er født af Gud, retlede enhver, der er villig til at læse den og studere den i en ærlig søgen efter sandhed, eller som der står i Sl. 119,105: Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.
Undervisningen her om oksens styrke er faktisk et godt udtryk for hvad jeg ønsker at gøre
med moriel.dk : Jeg ønsker at tilskynde de af vore forkyndere, der har et oprigtigt
ønske om at hjælpe menighederne ad den vej Gud har anvist, til ”med samlede ben” at
springe tilbage over reformatorerne og kirkefædrene, helt tilbage til Bibelen alene1
i tillid til at den er god nok i sig selv, og så studere den grundigt nok til at kunne undervise
alene ud fra den. Grunteksten til 2. Tim 2,15 siger: Studér for at vise dig selv anerkendt af Gud. en medarbejder, der udlægger Guds ord ret, og derfor ikke behøver at skamme sig.
En bibellærer/forkynder skal altså studere grundigt, og og hente det frem, som forfatteren (Helligånden) vil sige os og ikke bare sige hvad han selv "har på sit hjerte", eller hvad hans organisation dikterer.
1 Når man studerer Bibelen er der 2 vigtige ting man skal respektere:
for det første:
sørg for at bruge en oversættelse, der er tro overfor grundteksten.
for det andet:
sæt dig ind i hvordan tankegangen var hos de mennesker, der først modtog budskabet , og hvordan de opfattede det. Det betyder, som minimum at man lærer at forstå jødisk tankegang, og også datidens græske tankegang, for hvis vi læser Bibelen alene i lyset af reformatorernes tankegang er vi næsten dømt til at fejltolke den, og sådan er det i vid udstrækning gået for kirken.
Jacobs undervisning om oksens styrke kan ses ved at klikke her.
1 Vi må for alt i verden ikke sætte samme lid til kirkefædre og reformatorer, som vi gør til Bibelen.
Jesus advarede i Matt. 15,9: forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.«