DRAG UD FRA HENDE MIT FOLK

Åb. 17,3-10: Og den førte mig i Ånden ud i ørkenen. Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn.  Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder.  På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: »Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.«  Og jeg så, at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Og jeg undrede mig meget ved at se hende.  Men englen sagde til mig: »Hvorfor undrer du dig? Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, der bærer hende, det som har de syv hoveder og de ti horn.  Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme.  Her kræves der et sind med visdom! De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på, og de er syv konger.  De fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid.

Og så Åb. 18,4-7:Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige: Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager.  For hendes synder har hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder.  Lad hende få, hvad hun har ladet andre få, giv dobbelt igen for, hvad hun har gjort, og skænk dobbelt op for hende i det bæger, hun skænkede. Lige så megen glans og vellevned, hun gav sig selv, lige så megen pine og sorg skal I give hende. For hun siger i sit hjerte: ›Jeg sidder som dronning og er ikke enke og skal aldrig mærke til sorg.‹

Kvinden, der omtales her, har jeg altid opfattet, som et billede på Vatikanet og den katolske kirke. Vatikanstaten ligger jo midt i Rom, som ofte omtales, som byen på de 7 høje, og romerkirkens kardinaler klæder sig i purpur og skarlagen, og vinen, som de bogstavelig talt påstår er Jesu blod i Eukaristien  opbevares i en ædelstensbesat guldkop, og oblaten, som de påstår erJesu legeme opbevares i en  såkaldt monstrans som ofte er af guld og besat med ædelstene. Men Jacob Prasch ser det i et videre perspektiv, som jeg ikke kan være uenig med ham i. Hør hans udlægning ved at klikke her.