LAST SUPPER (Jesu sidste påskemåltid)

Paulus advarede i Ap. Ger. 20, 29-31: Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt.

Det varede da heller ikke længe, så fremstod dem, som vi i dag kalder kirkefædrene, og de indførte en række forskellige former for vranglære, heriblandt læren om sakramenter.

Den kirkefader, der vel har fået størst indflydelse på sin eftertid er Augustin af Hippo, som lærte at der ikke findes frelse uden for kirken, kun i kirken findes frelse  (ved præsternes administration af sakramenter). Hans lære kom til at danne grundlag for den katolske lære, og i den katolske kirke  tror de at mennesker skal sone deres egne synder  ved bodsgerninger her i livet, og/eller i skærsilden kaldes sakramenter for nådemidler, og at man får uddelt portioner af den nåde Jesus købte med sit blod på korset igennem sakramenterne. 

De afholder stadig messer [hvor man jo ifølge dem ofrer Jesus hver gang i eukaristien (nadveren) ved at spise Ham] for at hjælpe afdøde paver hurtigere ud af skærsilden. Det er jo ren og skær hedenskab.

Det er min opfattelse at undervisningen om hvad nadver er generelt er så dårlig at endog mange protestantisk kristne stadig halvt om halvt lever i den samme vildfarelse, som katolikker, så jeg vil gerne formidle Jacobs undervisning om det vi generelt kalder nadver, som er noget kirken har bygget op omkring fortællingen om Jesu sidste påskemåltid sammen med apostlene.

Det centrale i den beretning er at fortælle om opfyldelsen af profetien i Jer. 31, 31-34: Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren.  Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.   Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd.

Under måltidet indstifter Jesus denne nye pagt, der ikke særskilt er en pagt med kirken, men en pagt med Israels hus og Judas hus. Undervisningen jeg gerne vil formidle ligger  her i venstre side under menupunktet "med danske undertekster". I nedfaldsmenuen herunder finder der du "last supper". Her er der igen en nedfaldsmenun og jeg vil anbefale at du ser begge de 2 budskaber der så her fremkommer, som nedfaldsmenu. Gør du det, er du ret godt informeret om den undervisning der ligger i Jesu sidste påskemåltid, men husk at den nye pagt, så vel som den gamle er med Israel. Gud har aldrig indgået en pagt med kirken.