OM NADVEREN SOM PÅSKEMÅLTID

Salme 119,103-107:

Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand, derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.

BIBELUNDERVISNING

ved James Jacob Prasch

En kort forklaring til billedteksten herunder:

På hebræisk er det sådan at hvis 2 ord har samme rod, så har det en teologisk betydning.

Det hebræiske ord ”dvar” kan derfor forstås både, som HONNING og GUDS ORD. Vi læser igen og igen at de ord, som en profet modtog skulle han spise, og at det var ham sødt i munden. Mannaen i ørkenen var ifølge grundteksten DVASH (honning) og for en jøde på Jesu tid var det et billede på Guds ord,

for dvar adonai betyder guds ord, og ordene dvar og dvash har samme rod, og Jesus forklarer i

Joh. kap. 6 at det var et billede på Ham selv (ordet, som er ånd og liv). Hav det i tankerne når du læser om honning i Bibelen!

OM NADVEREN SOM PÅSKEMÅLTID

 

Det vi kalder ”nadveren” er i realiteten den nye pagts pendant til den gamle pagts påskemåltid. Vi kan i realiteten sige at det er fortsættelsen af påskemåltidet ind i den nye pagt.

 

 

 

 

I den gamle pagt var det et mindemåltid, hvor man mindedes frelsen/udgangen fra slaveriet i Ægypten (ved at slagte det fejlfrie lam, og smøre dets blod på dørtræet), og man så samtidigt frem til Messias’ (påskelammets) komme.

 

 

 

 

På samme måde er det i den nye pagt, også her omfatter måltidet elementerne at mindes og at se frem, for ved måltidet, som Jesus indstiftede mindes vi hvordan Jesus sonede vor synd ved at udgyde sit blod på korsets træ, og vi ser frem til at spise måltidet sammen med Ham i Guds rige, når det hele er fuldbragt, Det kan vi se af Luk. 22,14-16: Da timen var inde, satte han sig til bords sammen med apostlene, og han sagde til dem: »Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide, for jeg siger jer: Jeg skal aldrig mere spise det, før det fuldendes i Guds rige.«

 

Vi ser altså frem til at spise måltidet sammen med Jesus i Guds rige, og mindes (forkynder) Hans stedfortrædende død.

 

men Paulus advarede i Ap. Ger. 20,29-31: Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer.

 

 

 

 

Og det gjorde der så sandeligt også: En af de mest indflydelsesrige af disse er Augustin, som lærte at der kun er frelse i kirken, og det i kraft af præsteskabets forvaltning af sakramenter, der virker "Ex opere operato" (bare i kraft af deres udførelse).

 

 

Derved er det gået for kirken, som det gik Israel: at døde religiøse ritualer er blevet hovedhjørnesten i Gudsdyrkelsen, og midler til frelse (nådemidler kalder lutheranerne dem, og når katolikkerne taler om nåde, så mener de at det "uddeles i sakramenterne). Menneskelære har dermed reduceret Det kristne budskab til bare at være en (eller 2) af verdens religioner.

 

Desværre formåede reformatorerne altså ikke at gøre helt op med denne vranglære, så religiøsitet spiller stadig en væsentlig rolle i mange kirker.

 

 

 

 

 

 

 

Herunder finder du links til 2 forskellige undervisninger om nadveren

 

 

 

 

 

 

 

 

 

undervisning baseret på Johannes evangeliet kap. 6:

 

 

 

 

Følgende undervisning (med mindre du spiser dette kød), henvender sig egentlig til katolikkerne med deres transsubstantionslære, men den lutherske kosubstantionslære ligger så tæt op ad den katolske transsubstantionslære at mange lutheranere går til alters med den tanke i baghovedet at de rent faktisk spiser Jesu legeme og blod, og at det på mystisk vis vil gavne dem åndeligt at pise noget fysisk. Derfor retter denne undervisning sig også til lutheranere.

 

Derværre har der indsneget sig to fejl i underteksterne lige i begyndelsen:

 

Den første fejl er: Der står "lilli -sten", hvor der skulle stå "lille sten".

 

Den anden fejl er: Der står på "denne bekendelse vil jeg bygge min kirke", hvor der skulle stå "på denne klippe vil jeg bygge min kirke".

 

 

I begyndelsen af undervisningen siger Jacob at han vil "torpedere" katolikkernes lære om eukaristien, men han fortæller også at han på et tidligere tidspunkt har torpederet læren om at Peter var den første pave, og det kan du se ham gøre ved at klikke her.

 

 

Jacobs undervisning (om nadveren) kan ses ved at klikke her (som ved alle videoerne her på hjemmesiden gælder det at underteksterne er lettest at læse, hvis man bruger fuldskærmsvisning).

 

 

 

 

 

 

 

undervisning baseret på Salme 23:

 

her er en undervisning over salme 23, som hen imod slutningen fortæller en side ved nadveren, som bestemt er værd at tage med i betragtning, den kan ses ved at klikke her.